Lad børnene øve sig i fred

Når vi kan tage kaffekoppen på bordet og drikke selvom vi har lukkede øjne, så er det fordi stillingssansen fortæller hjernen hvor langt armen skal strækkes, hvor meget hånden skal lukkes og hvordan koppen føres til munden.

Stillingssansen, som også kaldes muskelled-sansen eller kinæsthesisansen, hjælper til at børn udvikler præcise bevægelser og kropsbevidsthed. Den udvikles senere end de to andre primitive sanser, følesansen og labyrintsansen, som du kan læse om i de to seneste numre af Krumspring. Det betyder at hvis en af de andre sanser halter, så kommer stillingssansen også til at halte.

"I alle muskler, led og sener i kroppen sidder der nogle små følere. Det er stillingssansens sanseorganer og de fortæller hele tiden hjernen hvordan kroppens stilling er. Når man kan mærke hvor ens krop er, så kan man også bedre udføre præcise bevægelser," forklarer læge Bente Pedersen. Sammen med bevægelseskonsulent Anne Brodersen har hun forsket i børns motorik i en menneskealder.

"Stillingssansen er med til at give kropsbevidsthed og balance. Hvis man svajer, er det den sans der gør at man kan rette ind så man ikke vælter," forklarer hun videre.

Den hjælper også med til at barnet får rum- og retningsfornemmelse. Barnet undersøger en afstand ved at kravle, gå eller løbe den, og det "husker" kroppen med blandt andet stillingssansen. Akkurat ligesom den husker afstanden til en kaffekop på et bord hos os voksne.
Også bevidstheden om at kroppen har to sider, højre-ventre-fornemmelsen, hænger tæt sammen med stillingssansen.

"Desuden virker sansen stabiliserende på kroppens muskeltonus, altså den spænding eller parathed der altid er i musklerne. Har man for lav muskeltonus, bliver kroppen slasket og ofte hypermobil. Er den for høj, er kroppen spændt unødigt op," siger Bente Pedersen.

Tidspunktet vigtigt for effekten

Fungerer stillingssansen ikke optimalt, er barnet klodset. Der er kun én kur: At træne grundlaget, labyrintsansen og følesansen, og så at bevæge sig.

Stillingssansen stimuleres hver gang barnet selv laver en aktiv bevægelse. Derfor skal man ikke snyde barnet for at øve sig bare fordi det går hurtigere når man hjælper det. Stillingssansen stimuleres dog kun optimalt når det sker på den rigtige måde på præcist det rigtige tidspunkt i barnets udvikling.

Dét tidspunkt kender barnet selv: Når den tre-årige knægt kan få en måneds forældre-barn-gymnastik til at gå med at kravle op i ribben og hoppe ned igen, så er det fordi han har brug for at træne præcist disse bevægelser - og det skal han have lov til, mener Anne Brodersen:

"Det er meget vigtigt at arbejde lige dér hvor barnet er udviklingsmæssigt. Det kan man kun ved individuel undervisning. Er træningen for svær, er det terperi, og er det for nemt, er det tidsspild," siger hun og tilføjer at mange af de børn der holder op med at dyrke idræt, stopper fordi de er blevet sat til at noget der var for svært.

"Alle bevægelser er sammensat af en række grundbevægelser. Børn træner grundbevægelser gennem grundlege fra de er helt små - og de gør det af sig selv. Alle raske børn lærer for eksempel at gå og at hoppe uanset om vi hjælper dem til det eller ej," forklarer Anne Brodersen.

"Værdien af grundbevægelserne er undervurderet i idrætten. Der bliver ikke givet plads til grundlegene, tværtimod skal børnene lave de øvelser som træneren bestemmer. Mange steder terpes idrættens færdigheder ind for tidligt. De børn der har haft mulighed for at lege sig igennem grundlegene i deres eget tempo, har de bedste forudsætninger for at dyrke idræt senere. Man kunne give langt flere et bedre grundlag hvis man lod børnene eksperimentere sig frem indtil de er 8-10 år."

Små fif til legen

Den bedste grundtræning opstår ifølge Anne Brodersen hvis man bygger et legemiljø der passer til børnenes alderstrin, og så lader børnene være i fred. De søger selv derhen hvor de bliver stimuleret for det er jo udfordringen der er spændende.

Instruktøren kan godt gå hen til knægten i ribben og foreslå at han ikke kravler helt så højt op før han kan lande på benene uden at vælte. Eller man kan sige til den der slår kolbøtter: Prøv at kigge ind imellem benene næste gang. Altså små fif til den grundleg som barnet selv har valgt at gå i gang med.

Ofte vil man opleve at barnet træner det samme mange gange i træk - det sker for at automatisere bevægelsen. Først når barnet kan tænke på noget andet samtidig med at det udfører bevægelsen, er den automatiseret. Herefter bliver bevægelsen ofte en del af barnets leg.
"Barnet skal prøve selv i lang tid. Hvis for eksempel gadedrengehop terpes ind, skal barnet hele tiden tænke på at den ene arm skal være fremme samtidig med det andet ben. Det nytter ikke noget. Men hvis barnet spontant leger med gadedrengehop, så kan det pludselig af sig selv - og så bliver bevægelsen automatiseret," siger Anne Brodersen.

Når barnet skal lære en ny svær bevægelse eller hvis det er klodset, så er det en fordel at det har så lidt tøj på som muligt.

Stillingssansen og følesansen arbejder nemlig tæt sammen om at lave præcise bevægelser. Det er meget nemmere for barnet at lære nye dansetrin hvis det har bare fødder, end hvis det har støvler på. 

Denne artikel er første gang publiceret i Krumspring nr. 7, oktober 2002